Velkommen

Her er prisbevidst undervisning i førstehjælp for spædbørn og børn til mødregrupper i Aarhus og omegn.


KURSUS I FØRSTEHJÆLP TIL BØRN

 

2t 30min

4-12 deltagere

 

Indhold: Kurset er grundkurset og basis for al undervisning ved Mødregruppeførstehjælp. Her lærer du førstehjælp til spædbørn og børn. På kurset øves årsager, symptomer og førstehjælp til:

  • Bevidstløshed
  • Hjertestop
  • Fremmedlegeme i luftvejene
  • Feberkramper
  • Blødninger
  • Allergiske reaktioner
  • Hovedskader
  • Forbrændinger
  • Forgiftninger
  • Brækkede og forstuvede knogler og led

Al førstehjælp vises og øves på specialdesignede førstehjælpsdukker. Vi slutter af med realistiske situationsøvelser hvor hver deltager skal udøve førstehjælp. Der udleveres en illustreret førstehjælpsguide, så dette hurtigt kan hives frem når ulykken er ude.

Praktisk: Kurset afholdes hjemme i stuen til et mødregruppemøde. Der er sat tid af til, at der kan passes børn under kurset. Betaling foregår efter kursusafholdelse, og på nuværende tidspunkt kun kontant. Kurset kan sammensættes med et tilvalgskursus, men du kan ikke købe et tilvalgskursus uden dette førstehjælpskursus. Ved spørgsmål til kurset se siden spørgsmål og svar eller send et spørgsmål.

PRIS: 200,- kr. pr. kursusdeltager inkl. moms

TILVALGSKURSER

 

30min

 

Indhold: Spædbørn med feber kan være en forfærdelig oplevelse for forældre. På dette kursus kan du blive forberedt på de uundgåelige feberture. Kurset søger at forklare hvorfor feber opstår, hvordan det skal håndteres og hvornår feber er farligt. Vi gennemgår:

  • Immunsystemets feberrespons
  • Hvordan du umiddelbart skal håndtere feber
  • Hvordan måles feber?
  • Hvad du skal undersøge – og hvordan – inden du ringer til lægen
  • Hvornår skal du ringe til lægen – og hvornår skal du ringe til 1-1-2?

Praktisk: Kurset kan kun afholdes i forlængelse af kurset "Førstehjælp til børn". Ved spørgsmål til kurset se siden spørgsmål og svar eller kontakt direkte.

PRIS: 40,- kr. pr. kursusdeltager inkl. moms

30min

 

Indhold: Kurset er en ærlig og afbalanceret præsentation af medicinsk forskning og statistik om risici, fordele og ulemper ved vaccinationer. Herudover gennemgås de sygdomme, der vaccineres imod og risici ved sygdom kontra vaccinationsbivirkninger. Vi gennemgår:

  • Historie: børnesygdomme før og nu
  • Får mit barn autisme af vaccinationer?
  • Hvordan forholder det sig med kviksølv i vaccinationer?
  • Infektioner og kroppens forsvar – kort fortalt
  • Difteri, stivkrampe, polio, Hib og pneumokokker
  • Mæslinger, fåresyge og røde hunde

Praktisk: Kurset kan kun afholdes i forlængelse af kurset "Førstehjælp til børn". Ved spørgsmål til kurset se siden spørgsmål og svar eller kontakt direkte.

PRIS: 40,- kr. pr. kursusdeltager inkl. moms

BESTIL KURSUS
Udfyld nedenstående formular så får du et kursustilbud på mail indenfor to hverdage.

Du kan se Mødregruppeførstehjælps handelsbetingelser her - men du godkender først handelsbetingelserne, når du godkender kurset pr. mail.

Bemærk: der undervises kun i Aarhus og omegn. Hvis du ikke kan se dit postnr. på listen kan du kontakte Mødregruppeførstehjælp direkte for et personligt tilbud her